Company: DIS
Location: Aalborg

Apply

Aalborg

Hos DIS oplever vi en stigning i efterspørgslen fra vores kunder, der er blandt de største og mest anerkendte virksomheder i industrien. Hvis du brænder for projektledelse og er en erfaren og dygtig projektleder, så har du nu muligheden for at blive en del af Danmarks største udviklingshus. Vi søger lige nu dygtige projektledere med tilknytning til vores afdeling i Aalborg.

Sæt dit aftryk på fremtidens løsninger
Som projektleder hos DIS får du en spændende, udfordrende og afvekslende hverdag på tværs af brancher og med store berøringsflader i forskellige organisationer. Du vil opleve en stor grad af selvstændighed, da du vil få ansvaret for planlægning og projektgennemførelse. Herunder vil du få ansvaret for projektets økonomi, ressourcer og tidsplaner i en tæt dialog med vores kunder. Vi lægger vægt på at være samarbejdspartnere med vores kunder, hvorfor vores projektledere ofte sidder hos kunden, så vi er tæt på projekternes nøglepersoner. Vores opgaver spænder bredt, men et fællestræk er, at de kræver engagement, teknologisk indsigt, forretningsmæssig forståelse, evnen til at lede og motivere mennesker samt viljen til at gennemføre opgaven i henhold til det aftalte grundlag med kunden.

Vi søger en erfaren projektleder som er visionær og faglig stærk holdkammerat
Du har en teoretisk baggrund som diplom-/civilingeniør eller evt. maskinmester og flere års erfaring med projektledelse. Lige som os, brænder du for projektledelse som disciplin, og du ønsker at udvikle dig som projektleder.

Derudover forventer vi, at du har arbejdet og erfaring fra en eller flere af følgende brancher:

  • Teknologi- og udviklingsprojekter
  • Design og konstruktion
  • Vindindustri
  • Olie/gas procesindustri

For at sikre projektets fremdrift, er det vigtigt, at du har gennemslagskraft og er dygtig til stakeholder management. Du er ambitiøs, dedikeret, og du søger konstant at dygtiggøre dig. Du trives desuden i en hverdag med udfordrende opgaver, hvor du indimellem bevæger dig ud af din komfort zone. Som projektleder hos DIS vil du i dagligdagen være en del af kundernes organisation, og det er derfor centralt, at det falder det dig naturligt at agere i en omskiftelig hverdag med forskelligartede virksomhedskulturer og brancher. Da du kommer til at lede projekter med mennesker på forskellige niveauer, er det vigtigt, at du er udadvendt, empatisk og har stærke samarbejds- og formidlingsevner på både dansk og engelsk.

Yderligere vægter vi, at du:

  • har en holistisk tilgang og kan bevare det store overblik samtidig med, at du har sans for detaljerne
  • er en dygtig organisator, der fremtræder med stor selvstændighed og gennemslagskraft over for dine projektgrupper og stakeholders
  • er en dygtig og motiverende leder, der er god til mennesker og til at samarbejde på alle niveauer i organisationen
  • er en god formidler, der forstår at kommunikere med både kunder og kolleger
  • er omstillingsparat og trives med forandringer og er god til at tilpasse dig nye situationer
  • brænder for teknik og har et højt personligt drive.


Bliv en del af en af Europas bedste ingeniørarbejdspladser

Vi er blevet kåret som en af Europas bedste ingeniørarbejdspladser i Great Place to Work! Det er en placering, vi er stole over og et resultat af, at vi holder et konstant fokus på at udvikle vores medarbejdere og DIS som arbejdsplads. I DIS beskæftiger vi mere end 500 medarbejdere, fordelt på kontorer i Danmark og udlandet. Vi har fokus på den gode arbejdsplads, og vi har altid haft en ambition om, at der i DIS skal være nogle unikke rammer, et stærkt fællesskab, og at man som medarbejder skal udfordres med spændende projekter – i DIS skal det være sjovt at gå på arbejde!

Vi ser frem til at høre fra dig!
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via vores rekrutteringssystem. Vi sætter pris på en motiveret ansøgning, hvor du gør os klogere på, hvordan du kan være med til at bidrage til DIS’ fortsatte vækst og udvikling. Ansøgningerne bliver behandlet løbende, og vi vil løbende indkalde til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Engineering Manager, Morten Nørgaard Morthorst på +45 23 89 75 26.

DIS’ online rekrutteringssystem
Udfyld nedenstående oplysninger og få adgang til DIS’ online rekrutteringssystem, hvorfra du kan sende din ansøgning. Når du har udfyldt nedenstående vil du modtage en e-mail. Læs evt. mere om DIS’ rekrutteringsproces her