Company: Danish Crown
Location: Randers

Apply

16/05/2019

Tulip Food Company

Randers, Danmark (DK)

Brand Manager

  • Har du god kommerciel forståelse, og evner du at omsætte din marketingsværktøjskasse til konkrete og effektive markedsplaner?
  • Har du en analytisk tilgang, og trives du i en udadvendt rolle præget af højt tempo og forandringer, så er du måske den Brand Manager, vi søger til International Sales.

Vi søger en Brand Manager til vores internationale organisation i Tulip, hvor du vil få din daglige arbejdsgang på vores hovedkontor i Randers. Organisatorisk bliver du en del af International Sales, som driver den kommercielle vækst i Canned Meat kategorien og på de internationale markeder. Nærmere bestemt bliver du en del af vores marketing team på i alt fem engagerede kollegaer, der har det globale ansvar for Canned Meat kategorien.

Canned Meat dækker over konservesprodukter, som Tulip leverer af den højeste kvalitet til hele verden – lige fra Okinawa i Japan til Panama i Mellemamerika. Marketingteamet er ansvarlige for at udarbejde og eksekvere på marketingsplaner samt innovations pipeline for vores internationale markeder uden for EU. Kategorien Canned Meat er et strategisk fokusområde i Tulip, hvorfor de internationale muligheder er mange og ambitionerne høje.

Vi opererer i mere end 120 lande, men er primært centreret omkring Mellem- og Sydamerika samt Asien, hvor vi for nyligt har etableret os på det kinesiske marked. Kina er strategisk udvalgt til at være et af de lande, hvor vores vækstambitioner er størst.

Jobbet

Som vores nye Brand Manager bliver det, i tæt samarbejde med de internationale salgsansvarlige, dit ansvar at udvikle og implementere den strategiske marketingplan for Canned Meat kategorien for at sikre øget vækst og markedsandel. Din hovedopgave bliver at udvikle og eksekvere en integreret plan for dine markeder, hvor du skal udvikle Tulip-branded – Canned Meat i tæt samarbejde med lokale distributører og vores kinesiske kontor samt på tværs af retail, e-commerce og foodservice.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Udvikle treårig marketing/vækststrategi for hovedmarkeder
  • Udarbejde og drive årlige planer for brand activation
  • Udvikle og implementere effektive brand activations (Media, ATL, Digital, SoMe, In-store, osv.)
  • Ansvarlig for opsamling og vurdering af diverse salgsanalyser og forbrugerindsigter
  • Udarbejdelse af forbruger- og markedsanalyser, der identificerer kategoridrivers og markedsmuligheder
  • Udvikling af KPI mål og implemtering af kampagner og produktlanceringer
  • Udvikling af innovationspipeline samt lanceringspakker

Din profil

Vi forestiller os, at du har en HD, Cand.merc i marketing, kommunikation eller lignende relevant kommerciel uddannelse. Ideelt har praktisk erfaring fra en lignende stilling med brand management. Alternativt har du arbejdet med trade marketing eller produktinnovation og lancering – gerne inden for FMCG. Herudover har du erfaring med projektledelse samt det at drive projekter på tværs af en stor global organisation. Du behersker engelsk i skrift og tale. Du har en stærk kommerciel forståelse, og det er en fordel, hvis du har erfaring med konceptudvikling og processer i forbindelse med produktlanceringer.

Som person er du engageret, selvstændig og har en naturlig evne til at holde overblik og hovedet koldt i pressede situationer. Du har en god forretningsforståelse, robusthed og er motiveret af at arbejde internationalt med forskellige kulturer og interessenter. Samtidig er du analytisk og med eminente kommunikationsevner, hvor du formår at præsentere dine budskaber på en engagerende og motiverende facon for alle i organisationen og dine internationale stakeholders. Du har en naturlig gennemslagskraft og trives i en udadvendt rolle i spændingsfeltet mellem produktudvikling, marketing og salg.

Nærmere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Director, Mikael Horsbøll på +45 2058 0947 for at høre mere om stillingen.

Tiltrædelse snarest muligt.

Tulip er Danmarks ældste, registrerede varemærke og eksporterer kødprodukter til over 120 lande verden over. På det danske marked råder Tulip Food Company over brands som Tulip, GØL, Mou, Den Grønne Slagter og Steff Houlberg.

Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 5. juni 2019.