Company: T. Hansen
Location: Danmark

Apply

Content manager
Til en nyoprettet stilling på vores hovedkontor i Middelfart, søger vi en energisk og ambitiøs content manager til, at drive kommunikationen på vores websites og sociale medier i Danmark og Norge.

Du bliver en del af vores marketingteam, og skal i tæt samarbejde med bl.a. produktansvarlige, mediegrafikere, fotografer og webudviklere være med til, at bringe vores digitale indsats op på næste niveau.


Uddannelse

Du har evt. en uddannelse i virksomhedskommunikation, journalistik eller lignende. Du har måske en tilsvarende stilling i en erhvervsvirksomhed, hvor kommunikation via digitale platforme og e-handel har været et fokusområde.


Personligt

Du er engageret, proaktiv og går efter at se resultater af din indsats. Du har lyst og evner til, at få ansvaret for content til et af Danmarks mest besøgte websites. Du kan se den gode historie og gøre de gode ideer til praktiske og målgruppeorienterede tiltag. Du trives i en travl, og til tider, omskiftelig hverdag, og du er dén, der producerer og følger opgaverne helt i mål.


Den rette kandidat

  • Har et stærkt kommercielt mindset og angriber opgaverne ud fra et kundeperspektiv
  • Forstår kunderejsen og faserne i salgstragten
  • Evner at kommunikere til forskellige målgruppesegmenter
  • Er i stand til at forfatte relevante salgs- og produkttekster efter input fra produkteksperter
  • Er detaljeorienteret og følger opgaverne helt til dørs
  • Har en stærk forståelse for de digitale kanaler, samt anvendelse af virkemidler i form af video, billeder, tekst mm.
  • Har styr på sociale medier som eks. Facebook og Instagram
  • En team-player, der skaber et tæt samarbejde med IT, marketing, salg, kundeservice
  • Behersker dansk, i skrift og tale, på højt niveau

Mulighederne
Vi har ambitioner om, at udvikle de digitale kanaler i både Danmark og Norge. Derfor er mulighederne for at udvikle stillingen over tid, meget store. I takt med resultaterne, vil du selv få indflydelse på, hvordan jobbet og ansvarsområdet udvikler sig.

Du bliver medspiller på et hold af dedikerede mediegrafikere, fotografer og webudviklere, der alle arbejder mod et fælles mål om, at levere en god og tidssvarende kundeoplevelse i alle touch points.


Firmaet

T. Hansen Gruppen A/S er kendetegnet ved, at være en dynamisk organisation med ambitioner om fortsat vækst. Vi tænker kunderne først og tilretter os hurtigt i forhold til de krav, der stilles til en moderne detailkæde. Vi investerer i både medarbejdere og teknologi i bestræbelserne på, at nå vores mål.


Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Send din ansøgning via det elektroniske ansøgningsskema som du finder på http://www.thansendk/job. Vælg den aktuelle stilling og klik på ”søg denne stilling”. Vedhæft din ansøgning, CV og bilag i Word- eller PDF-format.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Advertisements